Tænk som en kvinde

De stærke forbrugere

De stærke forbrugere

Forbrug er det, som får hjulene til at køre rundt i de fleste samfund. Når man køber en varer, så vil pengene ikke blive ved sælgeren længe. Derimod vil pengene cirkulere videre ud i samfundet og hele tiden skifte ejermand. Denne cirkulation er essentiel for den økonomiske vækst og stabilitet. Derfor er det også nødvendigt at have stærke forbrugere, og i øjeblikket fører kvinderne klart, når det kommer til forbrug.

Undersøgelser viser, at kvinderne i dag står for omkring 80 % af alle købsbeslutninger, som omhandler det private forbrug. Det er en kæmpe andel, hvilket betyder, at kvinderne ofte har det sidste ord, når det kommer til, hvilken ny sofa der skal købes. Med andre ord så har kvinderne en stor indflydelse på den økonomiske vækst og stabilitet. Dette gør dem til en vigtig magtfaktor, og denne status vil næppe blive mindre i fremtiden.

Som det blev fremhævet på siden ”Womenomics – kvinderne kommer”, så er andelen af kvinder på arbejdsmarkedet steget over de sidste år, og udviklingen peger i retningen af, at dette tal ikke vil falde. Faktisk viser undersøgelser, at 60 % af dem, som får en længerevarende uddannelse i Europa og USA kvinder, og det forventes ikke at tallet bliver mindre i fremtiden. Dette uddannelsesboom betyder, at kvinderne vil få bedre jobs, og derved også flere penge mellem hænderne. Det vil give dem et større råderum, når det kommer til forbrug.

Denne udvikling må derfor ikke ignoreres, og som producent, virksomhed eller butiksejer, så vil det betale sig at være på forkant med denne udvikling og erkende kvindernes stærke position som forbruger. Det vil sige, at det er en god ide at undersøge om ens brand, produkter og services egentlig appellerer til kvinder. Et godt sted at starte er ved at tage et ekstra kig på ens marketing. Er dine reklamer, din hjemmeside og tv-spots målrettet imod kvinder? Og vigtigst af alt får de lyst til at købe din vare? Hvis ikke de gør det, så kan du komme til at gå glip af mange kunder.

En god gængs forestilling er, at kvinder kun interesserer sig for at købe tøj og madvarer, men hvis man fejlagtigt hænger sig i denne forestilling, så er det ens eget tab. Kvinder har nemlig også stor indflydelse på større køb såsom møbler og huskøb. Selv bilkøb har over 60 % af kvinderne en finger med i spillet, hvilket bare understreger, at det er sund fornuft at målrette sin marketing, så kvinderne får lyst til at købe produkterne. Og hvis du får fanget en kvindes interesse samt sørger for at få opbygget et godt kunde-sælger forhold, så vil du have en trofast kunde, som sandsynligvis også vil snakke positivt om din virksomhed til hendes veninder, hvilket betyder, at du har flere potentielle kunder på vej til at køre sit dankort igennem.

Med andre ord så er det sund fornuft at anerkende kvindernes stærke rolle som forbruger, da denne status kun vil blive forstærket i fremtiden.

Send dit svar til artiklen

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>