Tænk som en kvinde

Ligeløn eller ligestilling

Ligeløn eller ligestilling

Debatten om ligeløn bringer mange sind i kog, og det er med sikkerhed et emne, som de fleste har en holdning til. I 2008 gik kvinderne på gaden, herunder sygeplejerskerne og pædagogerne, for at protestere imod at deres lønstigninger ikke var høje nok sammenlignet med andre med samme uddannelsesniveau.

ette skabte ikke kun en heftig debat om lønniveauet i deres sektor, men det betød også, at der kom stor fokus på, om der egentlig er ligeløn mellem mænd og kvinder. Men hvad blev resultatet? Er der en reel forskel mellem mænd og kvinders lønniveau?

I 2010 fremlagde en nedsat Lønkommission deres resultater i forhold til, om der eksisterer ligeløn i Danmark. Den 36 mand store kommission brugte halvandet år og over 100 møder til at nå frem til deres konklusion, som lød: Der er samme løn for samme arbejde

. Og i samme åndedrag blev det sagt: At der også er forskellig løn for forskelligt arbejde. Sagt med tal så er lønforskellen mellem mænd og kvinder i den offentlige sektor på 15-20 procent, hvis der ikke tages højde for, at det ofte er mænd, som er ledere samt at kvinderne gerne arbejder på nedsat tid og trækker sig tilbage før mændene. Hvis man kigger på lønniveauet mellem mænd og kvinder, som har samme arbejdsfunktion, så er der ingen tydelig forskel mellem lønningerne. Det vil sige, at der i bund og grund ikke kan konstateres, at mænd tjener mere end kvinder.

Det vil sige, at forskellene skal findes et andet sted, og her har Lønkommissionen også et svar. De fremhæver, at der er kommet en opdeling mellem den offentlige og private sektor, hvor mændene typisk arbejder i den private, og kvinderne i den offentlige. En undersøgelse har vist, at mange kvinder vælger arbejde inden for den offentlige sektor fordi de blandt andet gerne vil kunne flekse, have løn under sygdom samt have tryghed i ansættelsen. Det vil sige, at der egentlig er ligestilling i lønnen, men i forhold til typer af jobs, så er der et bemærkelsesværdigt skel, som kan være spændende at tage et ekstra kig på.

Selv i dag er der stadig typisk mande og kvinde arbejde. Eksempelvis så er det primært kvinder, som søger ind som sygeplejerske, og mænd som kommer i lære som tømmer. Det er måske nærmere her, at man skal finde nogle svar på ligestillingsdebatten. For spørgsmålet handler reelt ikke om, at mænd og kvinder får mere eller mindre i løn. Det handler måske mere om, hvilke jobs de traditionelt vælger. Og som Lønkommissionen fremhævede, så er der forskelle i lønnen, når arbejdet er forskelligt.

Om man nogensinde får et tilfredsstillende svar på denne debat er tvivlsom, men en ting er sikkert, det er en diskussion, som vil fortsætte i mange år, og tiden er måske inde til at se tingene fra et nyt perspektiv.

Send dit svar til artiklen

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>